Guide: Valg af cykelsko (road)

cykelsko

Hvis du gerne vil cykle så komfortabelt og så effektivt som muligt, så er det ikke helt ligegyldigt, hvilke cykelsko du vælger. Hvis ikke du vælger de rigtige cykelsko, så vil du med stor sandsynlighed komme til at døje med fodskader, hvilket bestemt ikke er meningen med cykling. Derfor har vi fra Cykelskolen.dk lavet denne guide til valg af cykelsko til landevej.


Søger du efter nye cykelsko?

Så start med at kigge på udvalget hos Cykelpartner.dk her.


Du bør læse denne guide, hvis du gerne vil have hjælp til at finde de helt rigtige cykelsko til dig og dit behov. Guiden vil belyse de vigtigste emner og faktorer inden for valg af cykelsko, og du kan som motionist hente mange tips og tricks ved at læse med her.

Hvad skal du tage med i overvejelserne?

Herunder har vi samlet en række punkter som du bør være ekstra opmærksomme på, når du skal vælge din nye cykelsko.

Stivhed

Jo stivere dine cykelsko er, jo mere kraft får du overført til pedalerne. Der er en grund til, at de dyreste sko på markedet også er de stiveste. Hvis du går meget op i dit udstyr, så bør du uden tvivl vælge en meget stiv sko. De meget stive sko er kendetegnet ved en carbonsål. Carbon er et letvægtsmateriale, der samtidig er uhyre stærkt, hvilket bidrager til et meget effektivt og kraftigt tråd i pedalerne.

Er du derimod en motionist, der ikke cykler vanvittig meget og hellere vil bruge penge på noget andet end sko, så bør du ikke fokusere så meget på stivheden. 

Design

Rigtig mange cykelryttere går uhyre meget op i deres stil og hvordan de ser ud, når de cykler. Derfor har vi valgt at tage dette punkt med, design.

Hvis du er en af de mange ryttere, der går meget op i stilen, når du cykler, så er det meget naturligt, at du vælger dine nye cykelsko på baggrund af bl.a. designet. Der findes et hav af forskellige design inden for cykelsko. På det seneste er farver som refleksgul og rød blevet meget populære blandt motionsryttere.

Hvis du er i tvivl om, hvilket design du bør vælge, så kan det anbefales at vælge en farve som matcher resten af din cykel og dit udstyr. Hvis du for eksempel har en sort cykel, så vil det se rigtig godt ud med et par helt sorte cykelsko eller måske en meget skrigende farve såsom refleksgul. 

Funktionalitet

Det tredje og sidst punkt vi har valgt at tage med i ting du bør overveje drejer sig om funktionaliteten. Og med funktionalitet mener vi, hvor lette de er at få af og på, og hvor nemt det er at stramme skoen til.

Når du skal vælge dine nye cykelsko, så sørg for at få dem prøvet godt og grundigt. Hvordan er de at tage på? Passer de fint på foden? Er de nemme at stramme til? Er de nemme at få af?

Alle disse spørgsmål skal du gå igennem inden du foretager dit endelige køb. Det vigtigste er uden tvivl, at skoene passer til dine fødder og de er lette at tilpasse og stramme ind.

VIDEO: Se Wiggles guide til køb af cykelsko

Hvor mange penge vil du bruge på dine cykelsko/hvad er dit behov?

Valg af cykelsko handler i høj grad om, hvor mange penge du ønsker at bruge – i den forbindelse hvad dit behov er.

Hvis du lige er begyndt at cykle og stadig ikke ved om det er en sportsgren for dig, så giver det næsten sig selv, at det ikke kan betale sig at købe de dyreste af de dyreste sko på markedet.

Hvis du derimod har cyklet i lang tid og gerne vil have det bedste af det bedste, så er det meget naturligt at gå efter skoene i den højere prisklasse.


Søger du efter nye cykelsko?

Så start med at kigge på udvalget hos Cykelpartner.dk her.


Der er ingen tvivl om, at kvalitet og pris hænger sammen inden for cykelsko, hvorfor du skal gøre op med dig selv, hvor godt udstyr du egentlig har brug for. Cykler du mange motionsløb og træner flere gange om ugen, så anbefaler vi, at du ofrer lidt ekstra penge og køber dig et par sko i den dyre ende.

Hvor mange penge du ønsker at bruge på sko afhænger meget af dit personlige behov – og det kan vi fra Cykelskolen.dk af gode grunde ikke hjælpe dig så meget med.

Vigtigst af alt: Størrelsen

Det vigtigste punkt af alle er selvfølgelig størrelsen på skoene. Når du vælger dine nye cykelsko, er det meget vigtigt, at de passer i størrelsen, så du ikke kommer til at døje med fremtidige fodskader.

Den perfekte størrelse giver dig det perfekte tråd

Cykelsko der bare passer på dine fødder, giver dig det mest komfortable og effektive tråd på cyklen. Derfor er det altså værd at bruge lidt ekstra tid på at prøve skoene grundigt inden du beslutter dig for at købe.

Hvis du køber en forkert størrelse sko, så vil det gå udover både din præstation og dit helbred.

Størrelseguide

Placer din fod op af en væg og mål hvor lang den er fra vægkanten og ud til spidsen af storetåen.

Når du har dit mål, kan du benytte skemaet herunder til at finde din størrelse. Du skal dog være opmærksom på, at en ekstra bred fod kan betyde, at du skal en størrelse op.

størrelsesguide

Skemaet er udarbejdet af webike.dk.

OBS

Du skal ikke være bange for at bruge en masse tid på at prøve cykelsko i butikken eller sende dine sko retur, hvis du har købt dem via en webshop. Du vil uden tvivl komme til at fortryde dit køb af cykelsko, hvis det viser sig, at de ikke passer.

Online forhandlere af cykelsko

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til denne guide eller gerne vil have hjælp til valg af cykelsko, så brug endelig kommentarfeltet herunder.



Der er ingen kommentarer - endnu.

Send