Guide til vask af cykeltøj

guide til vask af cykeltøj

Vask af cykeltøj behøver bestemt ikke at være svært eller tidskrævende, men der er alligevel nogle vigtige ting du bør huske på, når du vasker dit tøj, så du ikke gør mere skade end gavn.

I langt de fleste tilfælde skal du blot følge cykeltøjets vaskeanvisninger. Udover anvisningerne kan du også gøre brug af et par husmortricks, der vil forlænge levetiden på dit cykeltøj og samtidig bevare den gode kvalitet. Disse husmortricks samt andre gode vaskeråd vil blive yderligere beskrevet i denne artikel.

Anbefaling: Find produkter til vask af cykeltøj hos Cykelpartner.dk

Sådan vasker du dit cykeltøj

Følg vaskeanvisningerne

Først og fremmest skal du vide, at du i langt de fleste tilfælde kan få stor succes ved at følge de vaskeanvisninger, der fremgår af tøjet. Anvisningerne sikrer dig, at du ikke vasker tøjet forkert og derved slider tøjet for meget.

Vask ved 30 grader

Cykeltøj bør vaskes ved 30 grader og ikke højere. En for høj temperatur vil ødelægge tøjets struktur og dermed den svedtransporterende effekt. Sportstøj generelt bør aldrig vaskes ved mere end 30 grader.

Brug en meget mild og neutral sæbe

Når du vasker dit cykeltøj, så er det en rigtig god ide at bruge en meget mild og neutral sæbe, da en for ”avanceret” sæbe kan gøre mere skade end gavn. Fordelen ved at bruge en neutral sæbe er, at du skåner tøjet og din hud. Når du sveder åbnes dine porer, og de er derfor meget modtagelige over for udefrakommende stoffer. Derfor vil en stærk sæbe være meget usund for din hud.

Derudover er der også en risiko for, at ”smarte” sæber vil efterlade rester i cykeltøjet, hvilket vil få tøjets materialer og strukturer til at miste deres effekt. 

Luk tøjets lynlåse

Når du smider tøjet i vaskemaskinen, så skal du sørge for at lukke eventuelle lynlåse, da disse skader og slider på tøjet, hvis de står åben. 

Vend vrangen ud

For at bevare den gode kvalitet og de flotte farver, så skal du vende vrangen ud af, inden du smider dit tøj i vaskemaskinen.

Undgå så vidt muligt at bruge tørretumbler

Når tøjet er blevet vasket og skal tørres, så skal du så vidt muligt undgå at bruge din tørretumbler. Cykeltøj har generelt ikke godt af at blive smidt i tørretumbleren, da den høje varme ødelægger tøjets svedtransporterende effekt.

Du skal derimod hænge tøjet op på et tørrestativ enten inden- eller udenfor. Hænger du det op udenfor, så skal du vende cykelbukserne på vrangen og undgå at hænge det i direkte sollys.

LÆS OGSÅ: Sådan vasker du dit Assos cykeltøj

Husmortricks

Brug rodalon en gang om måneden

Når du cykler i dit cykeltøj dag ud og dag ind, så kommer det meget hurtigt til at lugte af sved – også selvom du jævnligt sørger for at vaske det.

For at komme den ildelugtende sved til livs, er det en uhyre god ide at lægge cykeltøjet i blød i rodalon i små 30 minutter, inden du putter det i vaskemaskinen.

Som alternativ til rodalonen kan du vælge at købe et specielt vaskemiddel, der er særlig velegnet til cykeltøj. Læs mere om det længere nede.

Det billigste alternativ er eddike. Hvis du vælger at bruge eddike i stedet for rodalon, så skal du lægge tøjet i blød i en time i stedet for 30 minutter.

Kom pletterne til livs med en plasticpose

Hvis du cykler en regnfuld dag, hvor vandet sprøjter op fra baghjulet, så får du typisk en masse mudderpletter på dit tøj. Disse pletter kan være meget svære at vaske af ved en almindelig vask. Derfor skal du gøre brug af dette lille og effektive husmortrick.

For at komme pletterne til livs skal du starte med at gnubbe opvaskemiddel (uden farvestof) på pletterne, hvorefter du smider det i en plasticpose. Du skubber alt luften ud af posen, hvorefter du binder en knude på den. Nu skal tøjet ligge der i et lille døgn, så opvaskemidlet kan arbejde med pletterne.

Efter det lille døgn skal du give cykeltøjet en almindelig vask, og nu burde pletterne være væk.

Et godt tip: Brug vaskemiddel specielt til cykeltøj

Hvis du gerne vil have, at dit cykeltøj bevarer den gode kvalitet og samtidig holder længe, så kan det i den grad anbefales at købe noget vaskemiddel specielt lavet til cykeltøj. Dette vaskemiddel går ind og styrker tøjets holdbarhed og anbefales at bruge, hvis du har et dyrere sæt tøj, der fortjener at blive behandlet godt. 

Forhandlere af vaskemiddel til cykeltøj

Yderligere spørgsmål og svar

Hvor tit skal du vaske dit cykeltøj?

– Det er forskelligt fra person til person, hvor tit tøjet skal vaskes. Hvis du synes det lugter, så er det et godt tegn på, at det bør vaskes. Hvis du derimod kun har været ude på en lille trilletur og derfor ikke har svedt så meget, så behøver du nødvendigvis ikke at vaske cykeltøjet.

Behøver du at følge vaskeanvisningerne?

– Nej, det behøver du nødvendigvis ikke. Dog anbefales det at gøre det, hvis du gerne vil have, at dit cykeltøj holder sig pænt og kvalitetsfyldt.

Må du tørre cykeltøjet i tørretumbleren?

– Ja det må du godt, men det skal være i meget kort tid ved lav varme. En for høj varme vil skade materialerne i cykeltøjet. Den bedste måde at tørre tøjet på er ved at hænge det op på et tørrestativ enten inden- eller udenfor. Vælger du at hænge det udenfor, så skal du undgå, at tøjet får direkte sollys og huske at vende vrangen ud på dine cykelbukser.

Hvis du gerne vil have svar på et spørgsmål om vask af cykeltøj, så er du velkommen til at skrive til os via kommentarboksen nederst på siden.



Der er ingen kommentarer - endnu.

Send