Hvis du går rundt med forestillingen om at en elcykel kun er for bedstemødre, kan du godt tro om igen! En elcykel kan være kernen til en sundere livstil med mere motion og ikke mindst give plus på klimakontoen.
Elcyklen er blevet moderne blandt børnefamilier, som i stigende grad dropper bilen til fordel for at få motion på elcyklen. Der er nemlig mange åbenlyse grunde til at lade bilen stå, såsom at spare på benzinen og skåne miljøet, men også for din egen sundhed.
Du har måske som så mange andre, en tætpakket hverdag med arbejde, børn, indkøb, familieliv og indimellem det hele skal der også gerne lige presses lidt motion ind. Der er bare ikke tid til at rende i fitnesscenteret eller tage den gamle badmintonvane op. Du kunne jo selvfølgelig hoppe på cyklen, men der er bare så langt mellem at aflevere de små i dagpleje og så hen på arbejdet efterfølgende. For ikke at snakke om bakken på hjemvejen, der skal bestiges som en anden Tour rytter.
Elcyklen som motion
Vi kender alle udfordringerne. Men det behøver slet ikke være så besværligt. I kan nemlig gøre som flere og flere andre børnefamilier og anskaffe Jer en elcykel. En elcykel giver lige det ekstra skub op ad bakken, eller bare generelt når der er læs på. Den sparer Jer for p-billetten, trafikproppen og helt uden at I måske tænker over det, giver den motion! Den daglige tur med frisk luft til krop og sjæl, tæller positivt i kalorieregnskabet og vil med sikkerhed give dig mere energi til at klare hverdagen. Også i weekenden, vil en elcykel give dig rig mulighed for at få den motion du normalt ville undvære, fordi du gerne vil være sammen med børnene. På en elcykel kan du med lethed tage børnene med og cykle i svømmehallen eller en tur i skoven, uden at det føles som et maraton.
Elcyklen er blevet et statussymbol
Elcyklen har siden sin oprindelse haft et lidt blakket ry for kun at være for svagelige personer, der af den ene eller anden årsag ikke kan cykle på en almindelig cykel. Dette er i de senere år dog (heldigvis) blevet gjort til skamme. For hvem vil dog ikke gerne kunne komme de10 kilometer til og fra arbejde, uden unødvendig brug af brændstoffer og CO2 udledning og samtidig dukke op med en sund kulør i kinderne. Dette boost i elcykelbranchen er også meget godt hjulpet på vej af cykelproducenterne. De ved at design tæller og derfor bliver elcykler (https://www.smartcykler.dk/cykler/-/elcykler) i høj grad designet til at ligne ganske almindelige cykler. Der findes derfor nu både elcykler til motion, i form af mountainbikes og sporty citybikes (https://www.smartcykler.dk/cykler/-/elcykler/elektrisk_citybike/) og klassiske bycykler.
Fakta om elcyklen
En elcykel er en cykel med en elmotor, som kan være placeret tre forskellige steder på cyklen og et litium batteri. En motor placeret på fronthjulet, trækker i cyklen og giver en følelse af stærk fremdrift. Centermotor, det vil sige en motor der er placeret ved pedalerne, giver en naturlig følelse af at dine pedaler bliver drejet rundt, når du selv træder i dem. En motor placeret ved baghjulet giver også en naturlig følelse når der trædes i pedaler, da en cykel som altid er baghjulstrukket. Dog er der ikke mulighed for indvendige gear på en elcykel med baghjulsmotor og producenterne går derfor mere og mere væk fra denne løsning. Batterierne på en elcykel kan enten være placeret (som oftest) på bagagebæreret, eller nogle gange på stellet. De varierer i rækkevidde fra 70 kilometer og helt op til 155 kilometer.
Der er ingen kommentarer - endnu.
Send