Hvad enten du har behov for at transportere ungernes eller din og din partners cykler rundt i hverdagen, eller om du har planer om en længere bilferie med cyklerne bagpå, så har du brug for en god cykelholder til 2 cykler.
I dag bliver der udviklet og produceret kvalitetsholdere til overkommelige priser, og afhængig af dine behov, så kan du faktisk finde cykelholdere til 2 cykler helt ned til et par hundrede kroner.
I denne guide ser vi nærmere på 10 forskellige modeller af cykelholdere, som kan bære flere cykler ad gangen. Der er noget for enhver smag og enhver pengepung, og du kan bruge listen som inspiration, inden du tager af sted på din næste cykelferie.
Pris og kvalitet
Vi er udmærket klar over, at pris og kvalitet oftest går hånd i hånd – det gælder naturligvis også for cykelholdere. Selvom vi har fundet nogle ganske billige saksemodeller frem til dig her på listen, så bør du alligevel tænker over dit behov, før du køber.
Skal du på en længere tur, eller transportere du ofte dine cykler rundt med bilen, så bør du overveje at kigge lidt nærmere på de lidt tungere modeller. Dels fordi de holder til mere belastning, dels fordi de er mere funktionelle og giver færre frustrationer i længden.
Uanset hvad, så er vi sikre på, at du kan finde en model på listen, som passer til dine behov til cykeltransport – tag et kig på de 10 modeller nedenfor, og læs eventuelt mere om hver enkelt via de links, du finder ved hver cykelholder.
Thule VeloSpace 918
Vi lægger hårdt ud med denne kvalitetsholder fra Thule. VeloSpace 918 er lavet i et kraftigt og funktionelt design, som kan bærer op til 60 kg last. Du kan dermed montere selv helt tunge elcykler, som typisk vejer væsentligt mere end almindelige cykler. VeloSpace 918 er udstyret med en fodpedal, som lader dig vippe holderen og dermed give adgang til bagagerummet i bilen. God mulighed for at transportere cykler med ekstra brede dæk.
Atera cykelholder – Strada Sport M2
Næste skud på stammen er denne flotte Strada Sport M2 cykelholder fra Atera. Atera er kendt for deres høje kvalitet, som rummer både funktionelle designs og god robusthed. Det er også tilfældet med denne Strada Sport M2-model, som er såvel godkendt til almindelige cykler som elcykler. Den er udstyret med Quick Release håndtag, der sikrer dig nem og hurtig af- og påsætning. Kan bære op til 60 kg samlet set.
BuzzRack BuzzWing 2
Vi kommer lidt ned i prisniveau, hvor vi finder denne smarte og praktiske BuzzWing 2 cykelholder fra BuzzRack. Cykelholderen er ligeledes lavet til at kunne holde 2 cykler, dog ikke lige så tunge modeller som de førnævnte modeller. Her er der tale om en cykelholder, der kan bære op til 40 kg eller 2 x 20 kg cykler ad gangen. Den er dog udstyret med smart vippefunktion og Quick Release til nem af- og påsætning.
Deluxe cykelholder – Saksemodel
Hvis du ikke skal ud på lange cykelferier, men blot har behov for at transportere din cykel eller dine cykler i ny og næ, så kan du snildt nøjes med denne solide og effektive Deluxe saksemodel cykelholder. Vi er langt, langt nede i pris i forhold til de øvrige modeller, men ikke desto mindre kan cykelholderen snildt holde fast på to cykler i enhver størrelse. Du kan nemt folde holderen sammen, når den ikke bruges, hvormed den kan ligge i bagagerummet på bilen.
Peruzzo cykelholder – Parma 2
Vi går fluks videre til denne Parma 2 cykelholder fra populære Peruzzo. Peruzzo står for europæisk produktion, kvalitet og sikkerhedsstandarder, så du er garanteret en god og tryg oplevelse med din cykelholder. Parma 2 er robust og kan anvendes i dagligdagen eller på længere bilferier med cyklerne ombord. Den er udstyret med ridsefast jerncoating, Quick Release og tippefunktion til nem montering, håndtering og direkte adgang til bagagerummet. Kan bære op til 34 kg.
BuzzRack Deluxe Saks cykelholder
Vi slår igen et smut forbi BuzzRack – denne gang for at se nærmere på deres Deluxe Saks cykelholder til 2 cykler. Deluxe Saks-modellen er i den billige ende af prisskalaen men yder fortsat den forventelige bæreevne, kvalitet og sikkerhed. Du kan montere cykelholderen direkte på anhængertrækket, og når du ikke bruger den, er den let at slå sammen og opbevare bag i bilen. Den passer til alle cykelstørrelser.
Saks cykelholder
Vi er nu helt nede i bunden af prisskalaen, hvor vi med lys og lygte har fundet frem til denne meget enkle, men effektive saks-cykelholder, som kan dét, den skal. Cykelholderen er en basismodel i saksedesign, som du kan montere direkte på bilens anhængertræk. Den er nem at folde sammen og gemme væk i bagagerummet, når den ikke skal bruges. Egner sig godt til transportering af cykler i ny og næ.
Thule RideOn cykelholder
RideOn cykelholderen fra Thule er en funktionel, flot og kvalitetsrig model. Der er tale om en letvægtsversion af deres mere tunge og robuste modeller, men ikke desto mindre kan RideOn bære op til 30 kg ad gangen. Nem og hurtig af- og påsætning gør den legende let at have med at gøre, og vippefunktionen lader dig komme til bagagerummet, selv mens cyklerne er monteret på holderen.
Allen Rack cykelholder til bagklap – Allen 2
Allen Rack er en speciel cykelholder til 2 cykler, som udmærker sig på den måde, at den befinder sig i den lave ende af prisskalaen sammen med de andre saksemodeller – dog kan den fortsat monteres på alle bilmodeller og kræver således ikke et anhængertræk for at kunne bruges. Allen Rack er nem og hurtig at montere, og den kan bære op til 32 kg. God til såvel længere bilferier med cyklerne bagpå eller til hverdagsbrug.
Saris Bike Porter 2 cykelholder til bagklap
Vi er nået til vejs ende på denne liste, hvor vi finder denne gode mellemprisklasses cykelholder fra Saris. Bike Porter 2 er en cykelholder lavet til bagklappen på bilen, og den er lavet i et unikt design med integrerede kabelbakker til gear- og bremsekabler. Egner sig ikke til at åbne bagsmækken på bilen, mens cyklerne er monteret – er dog nem at afmontere efter behov. Bike Porter 2 fra Saris kan bære op til 31 kg ad gangen.
Der er ingen kommentarer - endnu.
Send