Cykeltøj der lugter – Sådan kommer du stanken til livs

lfr 4

Når du har været ude på en god og lang cykeltur, så har din krop typisk udskilt en masse væske i form af sved. Det betyder, at dit cykeltøj har suget en masse sved til sig og derfor lidt efter lidt begynder at lugte. For at komme denne lugt til livs skal dit cykeltøj vaskes.

På denne side får du nogle super gode og effektive husmortricks til at fjerne den ækle stank fra dit cykeltøj.

Læs også: Komplet guide til vask af cykeltøj

Gode råd: Sådan fjerner du lugten fra dit cykeltøj

Rodalon

Et af de ældste og mest benyttede husmortricks handler om at bruge rodalon. Rodalon er et meget populært produkt, der ikke kun bliver brugt til cykeltøj, men også et hav af andre ting i hjemmet.

Hvis du gerne vil forsøge dig med rodalon, så skal du blande det op med 10 dele vand og ligge cykeltøjet i blød i små 30 minutter. Når tøjet har lagt i blød i de 30 minutter, skal du skylle det og vaske det i vaskemaskinen efterfølgende.

Dette skulle meget gerne tage den værste lugt. Det kan anbefales at ligge tøjet i blød efter hver 10. cykeltur, så lugten ikke ender med at hænge endegyldigt fast i tøjet.

Eddike

Hvis du ikke lige har noget rodalon inden for rækkevidde, så kan du også forsøge dig med eddike. I stedet for at ligge cykeltøjet i blød en halv time, skal du med eddike have det i blød i en hel time. Hvis du vælger at bruge eddike, så er det ca. samme blandingsforhold som med rodalonen. 

Skyl dit cykeltøj efter træning og vask ved lave temperaturer

Efter en hård og lang cykeltur er det en super god ide at skylle dit cykeltøj rent for det værste sved og snavs i noget koldt vand. På den måde når sveden ikke at få ordentligt fat, så det til sidst ender med at lugte.

Når cykeltøjet efterfølgende skal vaskes i vaskemaskinen, så er det vigtigt, at du ikke vasker det ved over 30 grader, da det så vil ødelægge cykelbuksernes pude. De lave temperaturer har svært ved at fjerne den dårlige lugt. Derfor skal du huske at skylle tøjet efter din cykeltur.

Special vaskemiddel udviklet til ildelugtende cykeltøj

Hvis du ikke føler, at rodalon, eddike eller koldt vand hjælper på den dårlige lugt, så kan du forsøge dig med noget special vaskemiddel, der er udviklet med henblik på at komme den dårlige lugt til livs.

Dette special vaskemiddel kan du købe hos langt de fleste cykelforhandlere – både online og i fysiske butikker. Du kan bl.a. købe det hos Cykelpartner.dk.

Fordelen ved at bruge dette specielle vaskemiddel er også, at det ikke kun hjælper på den dårlige lugt, men også gør cykeltøjet mere holdbart.

Har du andre gode tricks?

Hvis du sidder inde med nogle andre tricks til at fjerne lugten fra cykeltøjet, så giv endelig dit besyv med i kommentarfeltet herunder.



Der er ingen kommentarer - endnu.

Send