Kan du mærke sveden pible frem på panden og musklerne syre godt og grundigt? Restitution er vigtigt for dine muskler, når du har givet den gas med træningen.
Her kan du blive klogere på, hvad restitution er, hvilken betydning det har for din krop og hvordan du opnår en hurtigere restitution efter træning.
Hvad er restitution?
Restitution er den genopbygning dine muskler og krop har brug for, når du har trænet. Løber du dagligt lange ture eller træner du med tunge vægte? Konditionstræning og styrketræning er hårdt for kroppen, og særligt disse træningsformer kræver restitution.
Når du hviler efter intens træning, får kroppen ro til at genoprette de skader, du påfører musklerne under træning, og dermed opbygger du en både sundere og stærke udgave af dig selv.
Bliv klogere på restitution her.
Hvad betyder restitution for din krop?
Presser du dig selv under træningen? Når du presser kroppen under træning, nedbryder du dine muskler, men gennem restitution genopbygges de – og bliver endda endnu stærkere. Derfor har god restitution stor betydning både for din krop og din kommende præstation på træningsbanen.
Træner du dagligt? Det er forskelligt, hvad restitution betyder for den enkelte, men træner du intenst og ofte, har du ikke brug for lige så lang restitution som den, der er ny i fitnesscentret. Er du i god form, genopbygges dine muskler nemlig hurtigere.
Opnå hurtig restitution
Mange ønsker en hurtig restitution efter træning, så kroppen straks er på toppen igen. Efter en hård træning kan du spise kulhydrater, som giver energi til musklerne. Ris, pasta eller gryn er genveje til hurtig restitution.
Massage er også effektivt til at genopbygge de trætte muskler, så blodgennemstrømningen i musklerne øges. Vil du have en endnu hurtigere restitution? Mange har stor glæde af kompressionsstrømper efter træningen, og har du trætte ben, vil de takke dig for at hoppe i sådan et par.
Der er ingen kommentarer - endnu.
Send