Elite Custom Race flaskeholder test

elite1

Så er det blevet tid til vores første test her på Cykelskolen.dk. Denne gang er der tale om en test af Elite Custom Race flaskeholderen.

Design

Det er muligt at få denne type flaskeholder i et hav af forskellige farver. Denne test tager udgangspunkt i Elite Custom Race flaskeholder sort/grøn, der bliver betegnet som en topkvalitets-flaskeholder.

Selve designet er meget stilrent med nogle stærke farver. Den er ikke for iøjefaldende, når du kigger på din cykel på afstand, hvilket vi mener er en fordel. Derudover er flaskeholderens linjer også meget pæne, og passer i øvrigt rigtig godt til en nyere racercykel.

Et godt tip

Vælg en flaskeholder der harmonerer med din cykels design. Det ser super godt ud, når flaskeholderne spiller sammen med cyklens design. Som du kan se på billedet har jeg valgt en flaskeholder i sort og grøn, der stemmer perfekt overens med min Trek Madone 3.5 i hvide, sorte og grønne farver.

elite3

Materialer

Flaskeholderen fra Elite Custom Race er lavet i glasfiber forstærket nylon. Hvis du er på udkig efter et lettere materiale, skal du have fat i en carbon dunkholder. Glasfiber er kendt for at være et stærkt materiale inden for flaskeholdere, hvorfor du med fordel kan bruge denne holder til både træning og konkurrence.

Funktionalitet

Efter et par cykelture med denne flaskeholder, er der ingen tvivl om, at den fungerer som den skal. Elite Custom Race flaskeholderen holder ganske fint på dunken, så den ikke sidder og ryster og forstyrrer imens du cykler.

Derudover er den også meget nem at montere på cyklen. Denne type holder skal normalvis bruges på racercykler eller MTB.

elite5

Andre bemærkninger

Denne flaskeholder vejer kun 40 g, hvilket gør den til en af de letteste flaskeholdere på markedet, der ikke er lavet af kulfiber.

Denne model fra Elite Custom Race fås i et hav af forskellige farver, hvorfor mulighederne for at finde holder, der matcher din cykel er meget store.

Konklusion

Konklusionen på denne test må være, at hvis du er på jagt efter en kvalitetsfyldt flaskeholder i et lækkert design, så er Elite Custom Race lige noget for dig. Funktionaliteten er uden tvivl noget, der trækker op. Den eneste ulempe ved denne flaskeholder er, at den vejer lidt for meget sammenlignet med dunkholderne i carbon. Dog er prisen for carbonholdere også meget dyrere.

Hvis du gerne vil besøge Elites hjemmeside, så kan du gøre det på http://www.elite-it.com/.

Forhandlere af Elite Custom Race flaskeholdere

Cykelpartner.dk – Gå til udvalg her.

Cykelexperten.dk – Gå til udvalg her.

Hvis du har nogle kommentarer eller bemærkninger til denne test, så hører vi gerne fra dig i kommentarfeltet herunder.



Der er ingen kommentarer - endnu.

Send