Anmeldelse af Salice cykelbriller

salice

Salice er et populært og anerkendt mærke inden for cykelbriller. Pro Tour holdet Lampre er blandt andre flittige bruger af dette mærke. Her på Cykelskolen.dk har vi testet og anmeldt et par Salice på landevejen – og vi er positivt overraskede.

Læs vores anmeldelse og bliv klogere på om Salice cykelbriller også er noget for dig.

Salice cykelbriller

Cykelbrillerne set foran

Førstehåndsindtryk

Når du åbner for det lækre og praktiske brilleetui, bliver du mødt af en meget stilfuld cykelbrille, der straks får dig til at tænke på Italiens høje kvalitet inden for cykeludstyr.

Den hvide Salice cykelbrille er udstyret med et grønt og UV-beskyttende ”spejlglas”, der får brillen til at se ekstra godt ud. Derudover opdager du meget hurtigt den flotte farvedetalje med Italiens tre farver (grøn, hvid og rød) på siden af cykelbrillerne.

Førstehåndsindtrykket giver dig en fornemmelse af, at der er tale om en kvalitetsfyldt brille i et lækkert design. Dog kan skindet jo godt bedrage. Derfor har vi selvfølgelig testet brillerne af på et par cykelture.

Salice solbriller

Salice er et italensk mærke

Anmeldelse / Test af Salice cykelbrillen

Efter et par ture med Salice cykelbrillerne er svaret meget klart: Disse cykelbriller er gode!

Cykelbrillerne sidder tæt til hovedet, hvilket har en positiv effekt på din aerodynamik. Derudover har brillerne et meget stort synsfelt, hvilket er en kæmpe fordel, når du cykler. Det er vigtigt at kunne orientere sig optimalt, når du kommer blæsende med 60 i timen ned ad af stejl bakke – og det kan Salice brillerne hjælpe dig med.

Cykelbrillerne er derudover også rigtig gode til at holde vinden ude, hvilket er yderst dejligt, da du så slipper for at få tåre i øjnene, når du cykler. Insekter og andet flyvende skidt kan heller ikke komme i kontakt med dine øjne pga. det store glas.

Den eneste ulempe ved disse cykelbriller er, at de umiddelbart har tendens til at knirke, når du folder stængerne ud. Dette kan godt give en lille fornemmelse af, at de er meget skrøbelige. Dog er det en meget lille ulempe du bare skal vænne dig til.

cykelbrille etui

Det smarte brilleetui

Konklusion

Denne Salice model er alt i alt en rigtig god cykelbrille til motionisten, der gerne vil have en brille, der er lidt bedre end standarden. Brillens design er meget moderne og passer perfekt til dig, der går op i din stil på cyklen. Derudover er komforten også helt i top – cykelbrillen sidder nemlig rigtig godt til på næsen, så de ikke glider ned.

En af de helt store fordele ved denne brille er, at synsfeltet er meget stort. Der er ikke et eller andet dumt logo, der sidder på glasset og forstyrrer dit syn. Det store grønne glas giver dig et rigtig godt udsyn og en god beskyttelse mod vind, insekter og andet skidt.

Og så er pasformen i øvrigt ganske tilfredsstillende. 

Vejl. pris

Ca. 540 kr. – Set hos smartbuyglasses.dk

Yderligere specifikationer

  • Mærke: Salice
  • År: 2012
  • Stelfarve: Hvid med røde, grønne og sorte detajler
  • Tilbehør: Brilleetui, pudseklud, ekstra gennemsigtigt glas og mærkater
  • Brillemateriale: Grilamid
  • Linsefarve: RW Green Mirror


Der er 2 kommentarer

Send
  1. Lisbeth Eugenie

    Hej Simon. Fin artikel 🙂 vil du vurdere at brillen kan bruges af kvinder? Hvordan er bredden osv? Mvh Lisbeth

    • cykelskolen

      Hej Lisbeth 🙂
      Brillen kan med fordel bruges af kvinder. Bredden er ganske normal, hvad angår cykelbriller. Det vil sige, at de sidder forholdsvist tæt til hovedet.

      Jeg bruger selv cykelbrillen og er ganske tilfreds med den. Hvis du vil ofre lidt flere penge, så vil jeg anbefale at købe et par Oakley-briller – De skulle være en tand mere komfortable at have på, når du cykler.


Tilføj en ny kommentar