Disse styrkeøvelser er gode at lave som cykelrytter

fitnesscenter

Når vinterens frost og kulde har sat en stopper for træningen på landevejen, så må du ty til andre metoder for at holde din krop ved lige.

I denne artikel kan du læse om udvalgte styrkeøvelser, der er særdeles fordelagtige at udføre i vinterpausen, når du alligevel ikke kan komme ud på landevejen og give den gas.

Introduktion: Hvorfor bruge tid på styrketræning som cykelrytter?

Det kan lyde mærkeligt, at cykelryttere har godt af at bruge tid i fitnesslokalet. Typisk forbinder du et fitnesslokale med store og tunge muskler, hvilket bestemt ikke harmonerer med prototypen på en cykelrytter (medmindre der er tale om en muskuløs sprinter eller banerytter).

Faktum er, at styrketræning er ganske givende for en cykelrytter eller ivrig motionist. Videnskab.dk og AktivTræning.dk har bl.a. foretaget nogle undersøgelser på cykelryttere, der viser, at de ved hjælp af styrketræning har forbedret deres udholdenhed, acceleration og spurtevne markant.

Derfor kan du med fordel bruge et par timer om ugen i styrkecenteret på at forbedre dine muskler, så de 100% klar til den nye cykelsæson. Nu spørger du sikkert dig selv om hvilke styrkeøvelser du skal lave. Bare rolig. Herunder har vi samlet nogle af bedste øvelser, der kan give dig de største fremskridt på cyklen.

God fornøjelse!

Styrkeøvelser til dig der gerne vil være en bedre cykelrytter

Herunder har vi samlet en række styrkeøvelser, der er særligt gode at benytte sig af, hvis du gerne vil blive en bedre cykelrytter. Der tages udgangspunkt i styrkeøvelser til benene, da de vurderes til at være de vigtigste og mest relevante i denne sammenhæng. Du kan med fordel kombinere nedenstående øvelser med et par øvelser til overkroppen for at træne hele kroppen igennem.

Squat

Squat er en fremragende ”all-round” øvelse, der især styrker dine overlår, balder og ryg. Hvis du ikke har prøvet kræfter med øvelsen før, så anbefales det at starte stille og roligt ud, så du ikke får skader.

Benpres

Benpres er en øvelse, der styrker dine overlår, balder og musklerne omkring knæet.

Lunges

Lunges er en rigtig god funktionel øvelse, der giver dig en solid styrke i dine ben. Som nybegynder skal du passe på med at træne for tungt, da du ellers vil øge risikoen for at få en overbelastningsskade.

Dødløft

Dødløft er også en meget funktionel øvelse, der ligesom squat kommer omkring en masse muskler. Dødløft styrker især din lænd, baglår og balder og er en meget teknisk øvelse. Derfor bør du bruge lidt tid på at lære teknikken inden du giver dig i kast med tung styrketræning.

Det anbefales at tage 10 gentagelser af hver øvelse med 3 sæt. Når du begynder at få flere kilo på, er det okay at skære ned på antallet af gentagelser.

Andre gode grunde til at styrketræne

  • Det styrker hele dit korpus
  • Det er sundt
  • Risikoen for fremtidige rygskader minimeres, hvis du træner korrekt

Har du spørgsmål til artiklen, øvelserne eller ønsker du blot at komme med en kommentar, så er du velkommen til at skrive til os via kommentarfeltet nederst på siden.



Der er ingen kommentarer - endnu.

Send