Sådan får du mere ud af din cykeltræning

effektiv cykeltræning

Føler du, at du bruger endeløse timer på din cykel, men din form rykker sig ikke nævneværdigt? I så fald skal du vide, at du bestemt ikke er den eneste som kører denne form for ”leverpostejstræning”.

Hvis du vil være en god og alsidig cykelrytter, så nytter det ikke noget kun at køre lange træningspas med den samme intensitet hele vejen – der skal mere til! Eller det vil faktisk sige, at du godt kan korte noget af træningen af og øge intensiteten, hvilket vil forbedre din form meget mere. Læs mere om det herunder.

Du skal være kontinuerlig med din træning

Hvis du gerne vil i en rigtig god form, så er det nødvendigt, at du er kontinuerlig med din træning. Det vil sige, at du for eksempel skal forsøge at komme af sted 2-5 gange om ugen afhængig af, hvor ambitiøs du er. Det er bedre at køre fem timer om ugen fordelt på fem dage i stedet for fem timer på én dag.

Pas på ikke at overtræne

I den forbindelse er det også værd at nævne risikoen for overtræning. Du forbedrer faktisk din cykelform, når du ikke er på cyklen – det vil sige slapper af på dine hviledage. Derfor skal du passe på ikke at overtræne – især hvis du ikke er vant til at træne meget i forvejen. Her på Cykelskolen.dk vil vi anbefale dig at få lavet et personligt træningsprogram af en professionel. På den måde kan du komme i meget bedre form med intervaltræning og samtidig være sikker på, at du ikke ender med at træne for meget, så din formkurve går den forkerte vej.

Køb dig et pulsur

Hvis du ikke allerede har det, så vil vi anbefale dig at købe et pulsur. Træning efter puls kan være uhyre effektivt, hvis du ikke har prøvet det før. Når du kender dine pulszoner, så har du nogle specifikke træningszoner du kan køre efter. Disse træningszoner bliver så lagt ind i et intervaltræningsprogram, så du har de bedste muligheder for at forbedre dig som cykelrytter.

Hos INTERSPORT kan du finde et stort udvalg af pulsure – bl.a. de populære modeller fra Garmin.

Læs også vores test af Garmin Edge 800.

Brug en kondicykel som effektiv vintertræning

Hvis du altid føler, at du er så langsom og i dårlig form i starten af foråret, så er det måske en ide at købe en kondicykel. På den måde kan du holde din form ved lige henover vinteren, så du fremstår knivskarp i foråret. Om vinteren er der ikke noget galt i at køre lange træningspas med lav til moderat intensitet foran fjernsynet eller lignende. Det vil nemlig give dig en god grundform, der er klar til at blive udsat for intervaltræning i det tidlige forår.

Du kan købe din næste kondicykel hos Sagatrim.dk.



Der er ingen kommentarer - endnu.

Send