Her på Cykelskolen.dk har vi været så heldige at få fingrene i en Garmin Edge 800. Den er selvfølgelig blevet testet, så du kan vurdere om det er en cykelcomputer/GPS for dig. Inden du læser selve testen anbefaler vi, at du læser vores introduktion af cykelcomputeren herunder.
Søger du et godt tilbud på cykelcomputere?
Introduktion: Garmin Edge 800
Garmin Edge 800 er en af Garmins topprodukter inden for computer/GPS til cyklen. Garmin er kendt for at lave nogle meget kvalitetsfyldte produkter, der i høj grad bliver brugt af de professionelle og de mere seriøse motionister. Edge 800 er en super god ”all-round” cykelcomputer, der indeholder alt det en moderne og brugervenlig cykelcomputer skal indeholde.
Specifikationer – lækkert indhold
Edge 800 er propfyldt med en masse lækre specifikationer. Herunder kan du se et udsnit af, hvad du kan forvente.
- Mål: 5.1 x 9.3 x 2.5 cm
- Vægt: 98 g
- Batterilevetid: 15 timer (lithium-ion)
- Skærmopløsning: 160 x 240 pixels (touchscreen)
- Skærmstørrelse: 3.6 x 5.5 cm
- Virtual Partner
- Intervaltræning
- Højdemåler
- Temperaturmåler
Se alle specifikationerne på Garmin officielle hjemmeside her.
Design – enkelt og stilrent
Som du kan se på billedet er Garmin Edge 800 en meget stilren cykelcomputer, der kun består af to fysiske knapper foran. Der er især blevet lagt vægt på at have en meget stor skærm, så du let og overskueligt kan navigere rundt på computeren under din cykeltur. Computeren er lavet i et sort/mørkt design, hvorfor den passer til alle cykler rent design- og farvemæssigt.
Cykelcomputeren er i øvrigt lavet med runde og bløde hjørner, hvilket gør den lækker og handy at bruge. Hvis Garmins cykelcomputere skal sammenlignes med andre teknologiske mærker, så er Apple det tætteste du kommer – der er nemlig blevet lagt ekstra vægt på produktets enkelthed og brugervenlighed.
Funktioner – den perfekte træningsmakker
Herunder kan du læse om nogle udvalgte funktioner som Garmin Edge 800 besidder. Disse funktioner er især nyttige at bruge, hvis du gerne vil komme i bedre form og cykle fra dine nærmeste konkurrenter.
Baner
Med Baner-funktionen kan du lave din rute hjemmefra og sende over på cykelcomputeren via Garmin Connect. Det betyder, at du kan planlægge din rute ned i mindste detalje, hvilket kan være ganske fordelagtigt, hvis du cykler ud i områder du aldrig har besøgt før. Derudover er det også muligt at downloade baner som dine kammerater eller andre mennesker har lavet. Dette er en super funktion, da det giver dig mulighed for at konkurrere direkte med dine venner om at cykle banen/ruten så hurtigt som muligt.

Ta’ kampen op mod dig selv med Virtual Partner
Intervaltræning
Som du nok allerede har erfaret, så er intervaltræning for alvor noget, der kan få din kondition til at stige i vejret. Med denne cykelcomputer kan du planlægge din intervaltræning meget nøje. Med Garmin Edge 800 kan du planlægge, hvor og hvornår du for eksempel skal cykle en hurtig sprint eller lignende. Garmins intervaltræning funktion giver dig de bedste forudsætninger for at komme i bedre form.
TIP: Det er uhyre smart at planlægge intervaltræningen samtidig med, at du laver en bane i Garmin Connect. Du kan nemlig planlægge din intervaltræning hjemmefra via Garmin Connect, hvilket giver dig nogle fantastiske træningsmuligheder.
Virtual Partner
Hvis du elsker at konkurrere mod tider og blive bedre, så vil du elske Virtual Partner-funktionen. Denne funktion viser en lille rytter på skærmen som du skal forsøge at indhente. Hvis du for eksempel plejer at cykle en fast rute, så kan du med fordel gøre brug af denne funktion. Efter du har cyklet ruten én gang med din Edge 800, skal du blot gemme ”banen”. Når du så skal ud på ruten igen, kan du benytte dig af Virtual Partner til at konkurrere mod din tidligere tid. Denne funktion har en uhyre motiverende effekt, da du altid vil bestræbe dig på at slå din egen rekord. Virtual Partner gør cykeltræningen ekstra sjov!
VIDEO: Hvad siger Garmins Pro-Tour hold om Garmin Edge 800?
GPS – find vej på en overskuelig måde
Hvis du har købt en Garmin Edge 800 Bundle med et dertilhørende City Navigator-kort, så kan du cykle hvor hen du vil og stadig kunne finde hjem. Edge 800 har en super funktionel GPS-funktion, der gør det muligt for dig at udforske helt nye cykelområder uden, at du farer vild.
Garmin Connect – hold styr på din træning
Garmin Connect er et super lækkert interface, hvor du kan holde styr på din træning. Garmin Connect er din ”base”, der tilgås via internettet. Det er her, at du kan planlægge dine ruter, din træning og se, hvor gode dine venner er blevet. Garmin Connect er et rigtig godt system, der giver dig et overblik over din træning og din udvikling. Hvis du går meget op i statistik og i at følge din udvikling, så kan du ikke leve uden Garmin Connect efter du først har prøvet det.

Hold styr på din træning med Garmin Connect
Test af cykelcomputeren fra Garmin
Generelt: Sådan var den at køre med
Vores overordnede syn på Garmin Edge 800 efter vores testture er, at det er en super solid cykelcomputer. Computeren er virkelig lækker at køre med, da den fortæller dig en masse detaljeret viden om din cykeltur, som du kan bruge til at forbedre dig. Denne indsigt i cykelturen, som Edge 800 giver dig, er virkelig guld værd, hvis du føler, at du er gået lidt i stå med din træning. Edge 800 motiverer dig hele tiden til at blive bedre.
Under testturene testede vi ikke alle funktioner, men kun de mest basale såsom fartmåling, puls, baner, virtual partner, højdemåler og GPS. Og disse funktioner fungerede upåklageligt. Det tog lidt tid at sætte sig ind i dem, men når først du har styr på teknikken, så giver cykelcomputeren dig en masse forskellige og brugbare funktioner til din cykeltræning.
Pulsmåler
På vores træningsture benyttede vi os af den medfølgende pulsmåler. Også denne funktion imponerer. Cykelcomputeren har uhyre let ved at fange pulsmålerens signal og fungerer super godt. Garmins pulsmåler er uhyre god at træne med, da den bl.a. besidder den funktion, at du kan træne i dine pulszoner. Da vi testede den havde vi et stort fokus på dens sammenspil med Garmin Connect. Dette sammenspil fungerer upåklageligt: Når du kommer hjem fra din cykeltur, kan du med et enkelt klik overfører turens resultater til Garmin Connect. Når turen er overført kan du se din puls udvikling herunder hvor på turen du anstrengte dig mest.
Kan den fange satellitternes signaler?
På de træningsture vi har testet cykelcomputeren, har den fundet satellitsignalerne ganske hurtigt. Kort efter du har tændt Edge 800 er den klar til brug. Derfor må vi sige, at Garmin har gjort et ganske godt stykke arbejde, hvad angår computerens evne til at fange signalerne. Dog afhænger evnen til at opfange signalerne meget af din geografiske placering. Det vil sige, at hvis du bor i et meget indelukket område med mange høje bygninger, så kan den måske godt vise lidt udsving.
Højdemåler – til dig der elsker lir og statistik
Garmin Edge 800 indeholder en højdemålerfunktion og den skulle selvfølgelig testes. Under vores testture fungerede højdemåleren rigtig godt og viste fint, hvor meget det steg eller faldt på den givne placering. Højdemåleren er en sjov lille funktion at holde øje med, når det går meget op af. Det er ikke rigtig en funktion du kan bruge til så meget andet end blot for lirens og statistikkens skyld, men det er til gengæld rigtig sjovt at følge med i.
Plusser
- Nem at bruge (meget intuitiv)
- Indeholder mange lækre funktioner
- Er hurtig til at connecte med satellitter, pulsbælte og kadencesensor
- Flot og stilrent design
Minusser
- Her på Cykelskolen.dk savner vi en lidt bedre skærmopløsning, da den til tider kan virke lidt ”grødet” i billedet
- Hvis du går uhyre meget op i din vægt på cyklen, så kan Edge 800 godt føles lidt tung (vejer ca. 100g)
- Prisen er forholdsvis høj for ”nybegyndere” (dog er den med tiden blevet markant billigere)
Har vi glemt at teste noget?
Hvis du savner at høre mere om en bestemt funktion (som vi ikke har testet), så giv os endelig besked i kommentarboksen nederst på siden eller via mail på kontaktsiden. Denne funktion vil vi hurtigst muligt få testet, så du kan få en fornemmelse af om denne cykelcomputer er værd at købe for dig.
Konklusion – kan den anbefales og til hvem?
Efter et par træningsture med Garmin Edge 800 er der ingen tvivl. Denne cykelcomputer er en super god træningsmakker, der for alvor kan give dig et boost og noget motivation til at blive en bedre cykelrytter. Computeren er fyldt med en masse lækre specifikationer og funktioner, der gør din cykeltræning til en sand leg. Derfor vil vi på Cykelskolen.dk anbefale dig Garmin Edge 800, hvis du er på jagt efter en super god cykelcomputer, der kan stort set det hele.
Denne cykelcomputer/GPS bør hovedsagligt købes af dig, der gerne vil være seriøs med din træning. Derfor anbefaler vi den ikke til hvem som helst, men til dig som cykler for at blive hurtigere og mere udholdende – og som samtidig ikke vil gå ned på lækkert udstyr. Hvis du ikke har et så stort fokus på at blive bedre og hurtigere, men derimod er meget interesseret i gadgets og hele teknikken bag, så er denne cykelcomputer også et oplagt valg.
Pris – hvad koster den?
Edge 800 er i løbet af de sidste par år faldet lidt i pris. Det hænger bl.a. sammen med, at Garmin er kommet med deres seneste skud på stammen – nemlig Garmin Edge 1000. I dag er det muligt at købe Edge 800 for mellem 2300 kr. og 3000 kr. Prisen afhænger i høj grad af, hvor meget ekstra udstyr du skal have med (kadencesensor, pulsbælte, kort osv.).
Herunder kan du se et par udvalgte forhandlere af Garmin
Der er ingen kommentarer - endnu.
Send